Project Description

UMS Skole App

Med UMS Skole App møder I de studerende på deres hjemmebane. App’en gør det nemt for de studerende at holde sig opdaterede på og interesserede i skolen og de tiltag, I laver.

Appen er en standard app til iPhone, Android og Windows Phone, som tilpasses jeres behov – både i forhold til indhold og design. I kan f.eks. vælge at bruge skolens farver og at få indsat skolens logo, så appen passer ind i skolens branding. Det giver et ensartet udtryk, uanset hvor brugerne er i kontakt med skolen.

Som udgangspunkt giver UMS Skole App mulighed for at se skema og karakterer, samt for at læse nyheder fra skolen. Vil I have endnu mere ud af appen, kan I tilkøbe moduler, der giver ekstra funktionalitet.

Muligheder i UMS Skole App

Nyheder: Via nyhedsfunktionen kan de studerende nemt følge med i, hvad der rører sig på skolen og holde sig opdaterede omkring nye arrangementer, tiltag med videre. Nyheder kan automatisk hentes fra jeres hjemmeside eller fra Facebook. Vi har også et nemt interface til at lægge nyheder i app.

Skema: Med skemafunktionen har de studerende altid et opdateret skema lige ved hånden. Den grafisk overskuelige og intuitive kalender giver hurtigt overblik over skemaet og det er muligt at vælge i mellem dags-, uge- og månedsvisning. De studerende kan også se deres lektier i skemaet og beskeder fra underviseren i de enkelte fag. Underviseren kan skrive beskederne direkte i appen.

Karakterer: Via karakterfunktionen modtager den studerende sine seneste karakterer, så snart de frigives.

Fraværsregistrering: Med appen kan lærerne klare fraværsregistreringen både hurtigere og nemmere, end på en computer, der først skal startes op. Hvis alle lærere kan spare minutter, hver gang der fraværsregistreres, løber det hurtigt op i mange timer.

Er der modtaget sms’er fra eleven eller er der skrevet noter til elevens fravær, kan det ses via appen.

Mit fravær: Under Mit Fravær kan de studerende altid holde sig opdaterede med deres eget fravær, og de kan tilføje fraværsårsager til timer de er blevet registreret fraværende i.

Lektier: Med appen får eleverne nemt overblik over deres lektier, som både vises i en samlet lektievisning og via noter på skemabrikkerne. Lærerne kan ligeledes nemt og enkelt give lektier for via appen.

Links: Fanen indeholder links til skolens IT-systemer og andre relevante sider.

Parkering: Vi har integration til ParkZone og APCOA, så studerende og ansatte nemt kan få parkeringstilladelse til skolens parkeringsplads, uden at skulle forbi receptionen først. Den digitale tilladelse opnås ved at indtaste bilens registreringsnummer i appen.

Studiekort: Skolen sparer at lave studiekort, da det findes i app’en og eleven derfor altid har det inden for rækkevidde. Studiekortet har en valideringsknap, som opdaterer elevens studiekortoplysninger. Det fjerner risikoen for snyd og bekræfter på et øjeblik, at eleven går på skolen.

Skoleinfo: Skolen kan tilføje information om skolen i appen, så eleverne altid har dem lige ved hånden. Der kan tilføjes eksterne links, skolens historie, skolens forskellige uddannelser, information om afdelinger på skolen, kontaktoplysninger og andre gode fakta.

Mine Oplysninger: Under Dine Oplysninger er det muligt at opdatere kontaktoplysninger og præferencer. De studerende kan f.eks. vælge at abonnere på skemaændringer, så de automatisk får besked i tilfælde af aflyste timer eller lokaleændringer. Via appen kan brugerne også enten uploade billeder af dem selv eller tage selfies og tilføje dem til deres brugeroplysninger.

Sygemelding: Med funktionen sygemelding kan eleverne melde sig syge via appen og samtidig skrive en fraværsårsag.

Skift kodeord: Elever og lærere kan nemt og enkelt skifte deres kodeord via appen. UMS sikrer, at brugerens password synkroniseres til og overholder password-politikker for alle andre IT-systemer, f.eks. AD, UNI-C, Google, Office 365, LMS systemer m.m

Fordele ved UMS Skole App

Der er mange fordele ved at få jeres egen, tilpassede UMS Skole App:

• Viser at skolen har en skarp IT-profil

• Imødekommer eleverne via deres foretrukne kommunikationsform

• Gør eleverne selvhjulpne

• Øger tilknytningen til skolen

• Designes med jeres farver og logo

• Er simpel og hurtig at installere

• Opdateres nemt til nye versioner

• Lækkert og brugervenligt design

• Er et klart konkurrenceparameter for jer som skole

• Fås til både iPhone, Android og Windows Phone.

Vil du vide mere?

Hvis du er interesseret i modulet og vil have en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt os på tlf. 42 40 88 00 eller skriv til os på salg@inlogic.dk.

Reference

Skive Handelsskole er en af de kunder, der bruger UMS Skole App. Vil du høre, hvad skolen synes om appen, så kontakt IT-chef Ulrik Mikkelsen på um@skivehs.dk eller tlf. 22 18 17 34.

Billeder af modulet

Få mere at vide om modulet