JOBOPSLAG

inLogic søger erfaren kundeansvarlig Systemkonsulent

Vi søger en dygtig og erfaren systemkonsulent til vores konsulent- og supportteam.

Teamet varetager til sammen virksomhedens implementering, drift og support af UMS og tilhørende services, samt yder faglig sparring til kunderne i forbindelse med workshops, kurser og lignende. Teamet yder intern assistance til salgsafdelingen i form af tekniske presales møder og bistår med dokumentation og produktbeskrivelser. Det er også en naturlig del af hverdagen at hjælpe med supporten til de tungere opgaver.

Om inLogic

inLogic er en Microsoft-baseret it-virksomhed i vækst med et stærkt team af kompetente og erfarne it-specialister. Vores kernekompetencer er centrerede om vores user management system, UMS; en automatisk brugerhåndteringsløsning. UMS er modulopbygget og kan skræddersyes til netop jeres individuelle behov, uden at afvige fra at være en standardløsning.

Hvem er du?

Du har flere års dokumenteret erfaring med system-, drift og konsulentopgaver. Du arbejder selvstændigt og struktureret, og kan selv disponere din tid til de enkelte opgaver.

Du bliver ansvarlig for en række af kunder, og det forventes at du selvstændigt varetager dialogen og tilrettelægger aktiviteter med dine kunder.

Du kan tilpasse din kommunikation, når du taler med kunderne og har gennemslagskraft, engagement og troværdighed, som gør kunderne trygge i deres beslutninger.

Dine arbejdsopgaver

Forretningsforståelse for kompleksiteterne indenfor skole-IT området vægtes højt. Det er vigtigt at du har en sund nysgerrighed for at arbejde med uddannelsessektoren og er interesseret i at tilegne dig viden på området

Som inLogics nye systemkonsulent forventes det at du har:

  • dokumenteret erfaring med system/drift konsulentopgaver
  • erfaring med monitorering/overvågning af komplekse it-løsninger
  • erfaring med Office365 opsætning inkl. erfaring med Onpremise til Office 365 migrering inkl. Sharepoint og Exchange
  • erfaring med Vmware/HyperV infrastruktur
  • kendskab til ITIL framework
  • kendskab til Azure administration
  • kendskab til Microsoft AD, DNS, Exchange, Powershell
  • basic/grundlæggende kendskab til Microsoft SQL Server og forståelse for simple queries

Er du interesseret?

Ansøgning og CV med foto sendes til  job@inlogic.dk.

Har du spørgsmål til jobbet?

“Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte mig mig. Vi behandler selvfølgelig alle henvendelser fortroligt.”

Rune Meldahl
Konsulentchef

Tlf: 6160 6600
Mail: rum@inlogic.dk