UMS gør skole-it til en succes på Færøerne

Færøerne – 18 øer i det Nordlige Atlanterhav med storslået natur, maleriske bygder og flere får end mennesker. Men de kan meget andet end at byde på smuk, barsk natur. Færøerne er nemlig i fuld gang med at positionere sig som et stærkt uddannelsesland.

Ikke nok med at befolkningstallet stiger på Færøerne, der er også flere unge, der bliver på øerne og uddanner sig i stedet for at rejse til fx Danmark. I 2011 tog kun 36 procent af de færøske unge deres uddannelse på Færøerne, i 2018 var tallet steget til 43 procent. I samme periode er andelen af unge færinge, der rejser til Danmark, faldet fra 54 til 50 procent.

Det er især det økonomiske opsving og politiske tiltag, der har virket for at fastholde de unge på Færøerne. Der er blevet oprettet flere uddannelser, bygget kollegium og SU’en er blev sat op, så den matcher den danske.

Miðnám á Kambsdali

En af de uddannelsesinstitutioner, der mærker en større interesse for uddannelse på Færøerne, er gymnasiet Miðnám á Kambsdali – eller Kambsdal College – i bygden Kambsdalur.