inLogic støtter TES Danmark

Gideons skolegang im Tanzania

Vi har i inLogic valgt at støtte en elevs skolegang på en Secondary School (Form 1-4), det
man i Danmark kalder udskolingen i folkeskolen.

Her er Gideon. Han kommer fra byen Arusha, som ligger i Tanzania i Afrika. Det lå ikke i kortene, at Gideons familie havde råd til at sende ham videre i skole efter primary school, så derfor var hans fremtidsudsigter, at han skulle hjem og hjælpe til med at dyrke grøntsager. Det er i og for sig også en god ting, men Gideon har hovedet på det rette sted og var meget dygtig i skolen. Derfor ville det være spild af potentiale, hvis han ikke fik den mulighed at kunne dygtiggøre sig yderligere pga. familiens økonomi, efter farens tragiske ulykke.

inLogic har et rigtig godt samarbejde med TES Skolen i Afrika, som hjælper os med at
finde nogle værdiskabende sponsorater.

Gideons nye skole
I Tanzania kan eleverne gå i Secondary School i henholdsvis 4 eller 6 år. Længden af
skolegangen afhænger af, hvor godt de klarer sig. De dygtigste går videre i FORM 5 og
FORM 6. Efter afslutning af FORM 6 kan de fortsætte på f.eks. universitetet, dvs. at
FORM 5 og 6 svarer til gymnasiet. For de, som bogligt ikke klarer sig så godt, slutter
skolegangen efter FORM 4.

Almindelig skolegang eller skolegang som boardingelev. Forældrene mener som regel, at
det er bedst at være boardingelev. På den måde har den unge mulighed for fuldstændig at
koncentrere sig om skolegangen. Problemet er, som i det konkrete tilfælde hvor der er tale
om en elev fra en fattig familie, at børnene er nødt til at hjælpe til derhjemme for familiens
overlevelse. Det kan derfor sagtens gå ud over muligheden for at læse lektier.
Skolen, Naurey Golden Soil Secondary School, er nystartet, og der er endnu ikke bygget
sovesale til eleverne. Dog har det været muligt at indrette få sovepladser, til nogle af
pigerne, i et hus i nærheden, men Gideon skal altså foreløbig bo hjemme.
Skolen er for både drenge og piger. Pt. er der indskrevet 36 elever, hvoraf ca. 50 % er piger.
Der bruges som udgangspunkt en skoleuniform, så længe eleven kan passe den.
Skoleuniformen er ens de første 4 år fra FORM 1 til og med FORM 4.

TES Skolen i Afrika
Vi fik kendskab til Gideon igennem organisationen TES Skolen i Afrika, hvor drivkræfterne
er tidligere lærere, som er gået på pension, og det er dem som har hjulpet os med at formidle kontakter til trængte skoler, samt børn, som ikke har muligheden for at læse videre pga. familiens økonomi eller historik.

Sponsorship
Såfremt du er interesseret i at høre mere, er du velkommen til at  tage kontakt på: tesdenmark@hotmail.com. Læs mere om om støtte og de spændende de projekter, som TES Skolen i Afrika har gang i på hjemmesiden www.Tesdenmark.com.

Om Gideon:
Gideon er 14 år. Han blev født i 2007. Han er den sidstfødte i en familie på 5 børn.

Baggrund for Gideon og hans familie:
Hans far døde i 2014, da Gideon var i standard et, altså det som vi kender som 1. klasse. Det betyder derfor, at han i syv år er blevet opdraget af en enlig forælder (mor). 2 af hans søskende går i ungdomsskole, 1 går på college og den førstefødte dyrker grøntsager til en lille virksomhed.

Vores kontaktperson Helle Søborg t.v., samt kollegaer i organisationen TES Skolen i Afrika, ses besøge Gideons skole