JOBOPSLAG

inLogic søger ambitiøs, struktureret salgskonsulent

Vi søger en salgskonsulent, der har lyst til at tage ejerskab af og kan være selvkørende indenfor alle faserne i salgsprocessen, og det er afgørende, at du har indgående IT-teknisk indsigt.

 

Dit fokusområde vil være salgsaktiviteter indenfor Education IT på både det danske og internationale marked.

 

Primære opgaver og ansvarsområder:

  • Skabe og pleje den gode kunderelation
  • Sikre at salgsaktviteter understøtter den overordnede salgsstrategi og videreudvikle fastlagte målsætninger og KPI’er
  • Udarbejde tilbud og lave opfølgning på disse gennem strukturede processer
  • Udarbejde præsentationsmateriale til møder
  • Planlægning af og deltagelse i konferencer og relevante workshops, messer mm.
  • Netværke og indgå i arbejde om stakeholder mapping

Opgaverne betyder, at du skal være god til at snakke med alle typer mennesker både ansigt-til-ansigt og i telefonen. Du skal være struktureret og have styr på alle detaljer – både når det gælder planlægning, udarbejdelse af tilbud og håndtering af dokumenter.

 

Du vil få din daglige gang på kontoret i Horsens, men også have dage ude af huset til kundemøder og arrangementer.

Din profil

Du har en proaktiv tilgang, og kan se dig selv i et job med stort udviklingspotentiale. Du har en kommerciel uddannelse og dokumenteret salgserfaring, hvor du har skabt målbare resultater. Du har en stor teknisk og it-mæssig forståelse dvs viden om, hvordan et typisk server setup ser ud. Du formår at bringe din interesse og viden for IT-tekniske løsninger i spil i forbindelse med behovsafdækning og rådgivning hos kunden. Du er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation på både dansk og englesk.

Som person er du

  • Serviceminded
  • Vedholden og tålmodig
  • Udadvendt 
  • Selvkørende og proaktiv
  • Struktureret
  • Ambitiøs og finder det naturligt at levere høj kvalitet selv i pressede situationer

Du trives og er i stand til at indgå i et tæt samarbejde til resten af dine kollegaer, selvom du selv i perioder vil være meget ud af huset. Du ser IT som et væsentligt arbejdsredskab og er en erfaren bruger af Microsoft 365 og hjemmevant i brugen af CRM-systemer. Du har erfaring med at arbejde med lead-drevet salg og kan understøtte data-drevet lead-scoring og data-drevet marketing. Endvidere kan du omsætte strategi til værdiskabende salgsaktivteter. 

 

Vil tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en organisation, hvor der er højt til loftet, en uformel omgangstone, fantastisk sammenhold og god frokostordning. Du bliver en del af et stærkt team med et af de bedste Education IT-løsninger i branchen. Virksomheden står stærkt på det danske marked og er i gang med at udvide til andre internationale markeder.

 

For den rette kandidat er der store udviklings- og karrieremuligheder, så hvis du kunne se dig selv i dette job, så send os dit CV med foto og en motiveret ansøgning hurtigst muligt til job@inlogic.dk.

 

Ansøgningsfrist:

1. oktober 2019

Generelt

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen er på 37 timer, løn efter kvalifikationer.

Om inLogic

inLogic udvikler moderne skole-IT-løsninger – både Identity Management Software, apps og portalløsninger – samt bistår skoler i alle niveauer af digitaliseringsprocessen. Vi er en ambitiøs virksomhed i vækst, med kunder inden for 16 forskellige uddannelsestyper i Danmark samt kunder i Grønland, Færøerne og Australien.