Arbejder du med IT, har du efterhånden set en del changelogs. Til de af vores læsere, der ikke allerede kender changelogs, starter vi med en kort beskrivelse:

Hvad er en changelog?

Oftest er de bare små tekst filer, som beskriver de ændringer, et stykke software har været igennem. En changelog indeholder ikke altid kun ændringer; der er også beskrevet nye features og rettelser.

Nedenfor kan du se et eksempel på hvordan en changelog kan være sat op:

En changelog er et fantastisk værktøj, både til internt brug og til vores kunder.

Internt vil changeloggen vise, hvilken version ændringen er sket i. Det betyder, at vi som udviklere kan sætte vores ændringer i system og derefter se, hvad der skal testes igennem, inden vi kan udgive en ny version.

For vores kunder er changeloggen mulighed for at læse med, omkring det software som de bruger i deres dagligdag.

Hvad havde vi før?

Eksemplet ovenfor er et billede af vores tidligere changelog. Den bestod af tre små tekstfiler, vi manuelt opdaterede og lagde ud på vores hjemmeside, så vores kunder kunne se med. Det er en fin måde at håndtere sin changelog på, hvis man har et enkelt produkt og er 1-2 udviklere, der arbejder på et lille projekt.

Lige nu har vi mere end 3 overordnede produktkategorier (UMS, UMS Web og UMS Fraværsregistrering). Det betyder mere end 3 forskellige changelogs.

Dertil kommer, at vi er flere udviklere, der arbejder på de samme projekter og ikke altid på samme tid. Det gør changelogs utroligt vigtige for at vi holde os opdaterede omkring de ændringer, som er blevet lavet.

Oveni det er vores produkt bygget op omkring moduler. Det gør det svært for vores kunder at se, om den ændring, der er kommet, rent faktisk er med i den version af UMS softwaren, de bruger.

Arbejdsgangen, når der skulle opdateres changelog, så sådan ud:

  1. Udvikleren skrev en ændring i changeloggen.
  2. Efter ændringerne var blevet testet og bygget, blev der sat et versionsnummer på.
  3. Changeloggen blev så gjort pæn, så den kunne komme på hjemmesiden; herunder engelsk sprog, opsætning og upload.
  4. Sidst, men ikke mindst, skulle hjemmesiden opdateres.

Det er bare nogle af de ting havde udfordringer med, ved den gamle changelog. Det var en tidskrævende proces, som kunne tage alt fra minutter til timer, der nu kan spares væk.

Hvad har vi nu?

Vi er startet forfra, helt fra bunden. Vi har udviklet et nyt, internt system, der styrer vores changelog (næsten) automatisk.

Det betyder, at vi nu næsten ikke skal tænke changelog, udgivelsesdage eller noget så forfærdeligt som manglende changelog.

Figur 1: Her ses oprettelsessiden i vores nye changelog system

Figur 2: Her ses listevisningen

Det nye system har gjort det lettere for os at registrere ændringer og det har lettet vores arbejdsgang betydeligt, fordi vi ikke skal tænke op opsætning, formatering osv. mere.

Men det bedste må være, at ændringer nu automatisk bliver frigivet sammen med nye versioner af vores software. Dermed er changeloggen altid opdateret og det er nemt at se, hvilke ændringer der er foretaget.

Figur 3: Her ses oversigten på vores hjemmeside

Se og prøv den nye changelog her: www.inlogic.dk/ums-changelog

Oversigten viser hvilket modul ændringen er sket i, hvilken type ændring der er tale om, hvad der er ændret og hvilken version ændringen er med i.

Vi er selv meget tilfredse med nye changelog og det håber vi, at I som brugere også er.

Har du feedback eller spørgsmål til changeloggen, vil vi meget gerne høre fra dig. Kontakt den ansvarlige udvikler, Kim Hjort, på khm@inlogic.dk eller på tlf. nr. 42 40 88 82.